Et værksted, et hobbyrum eller et kælderrum har det tilfælles, at der sjældent er tænkt ventilation ind fra start. Der bliver arbejdet, slebet, malet eller opbevaret ting, og luften bliver stående. Løsningen er som regel den samme, og den er billigere end folk tror, hvis den bliver dimensioneret rigtigt.
Regnestykket
Start med rummets volumen i kubikmeter. Længde gange bredde gange højde. Gang det med det antal luftskift i timen, rummet skal have. Tommelfingertal: et opbevaringsrum klarer sig med to til tre, et værksted med aktivt arbejde bør ligge på seks til ti, og males der, skal tallet højere op.
Et rum på 3 gange 4 gange 2,4 meter er knap 29 kubikmeter. Ved seks luftskift skal der flyttes omkring 175 kubikmeter i timen. Det er tallet, du skal bruge når du kigger på produkter.
Tryktabet er der hvor folk regner forkert
En ventilators angivne kapacitet gælder ved frit udløb. I virkeligheden sidder den på et rør med bøjninger, et gitter og måske et filter, og alt det koster. En installation med nogle få meter kanal og et par bøjninger kan let æde en fjerdedel af den nominelle ydelse.
Derfor bør du vælge en model med luft i tallet frem for en der lige akkurat rammer. Kanalventilatorer findes i faste diametre, og springet fra en 100 mm til en 125 mm er ofte det, der skal til, uden at prisen ændrer sig meget.
Erstatningsluft og kondens
- Indtag. Suges der ud, skal der komme luft ind et andet sted. Uden indtag flytter ventilatoren ingenting.
- Kold kanal. Går røret gennem et uopvarmet rum, kan varm fugtig luft kondensere indeni. Isolér den strækning.
- Kontraklap. Uden en klap ved udløbet trækker det ind gennem røret, når ventilatoren står stille.
Regulering frem for tænd og sluk
En hastighedsregulator gør, at anlægget kan køre lavt konstant og skrues op under arbejdet. Konstant lav drift holder fugten nede i kælderrum, og det er som regel den egentlige grund til, at rummet lugter.
